BH-problemer: 5 tegn på at skålen sidder forkert | Miss Mary of Sweden
Gå til hovedindhold
Refunded Returns

BH-problemer: 5 tegn på at skålen sidder forkert

Når det drejer sig om at finde den rigtige BH-størrelse og pasform, skal man ikke stirre sig blind på mål eller størrelsestabeller. De er kun en indikation og et udgangspunkt. Det er bedre at tage en BH på i den størrelse, man tror man har og så gå ud fra det, indtil man finder den rigtige størrelse. Her er 5 tegn på at du går med en forkert skålstørrelse - og hvordan du finder en løsning.

”På en velsiddende bøjle-BH skal bøjlerne dele brysterne for at give optimal støtte”

 


 

Brysterne presser sig mod hinanden
Trykker dine bryster sig op mod hinanden? Hvis du ikke har en dybt udringet pushup-BH på, så skal brysterne ikke presses sammen. På en velsiddende bøjle-BH skal bøjlerne dele brysterne for at give optimal støtte. Bøjlerne skal altså sidde direkte mod brystbenet og give hvert bryst individuel støtte. Brysterne skal ikke ligge opad hinanden. Hvis bøjlerne trykkes ud fra kroppen af brysterne, så har du en for lille skål på. Du skal gå 1 størrelse op i skål, formodentlig flere.


Brystet kan ”ses” ved armhulerne
Hvis brystvævet trykkes op mod armhulerne, så har du en for lille skålstørrelse på. Skålen skal kunne omfavne hele brystets bredde. Her spiller brystets placering og form dog en rolle. Hvis du har en bred brystbase eller hvis brysterne er bredt placerede, så kan dit brystvæv godt være tæt på armhulerne helt naturligt. Hvis du er overvægtig, så kan brystvævet også hænge sammen med den øvrige krop og der kan danne sig en ubehagelig 'delle' ved armhulerne. I så fald vil vi foreslå en BH-model med en ekstra sidevinge ved armhulen. Det kan udjævne 'dellen' og mindske ubehaget. Uanset hvad, så prøv at gå en størrelse op i skål.

”Det er ikke ualmindeligt, at der er 1-2 størrelser til forskel mellem brysterne”

 


 

Rynker eller tomrum ved skålen
Alle kvinder har lidt asymmetriske bryster. Hos en del kvinder er brysternes form og størrelse meget forskellige og hos andre kun lidt. Det er ikke ualmindeligt, at der er 1-2 størrelser til forskel i skålen. På det mindste bryst kan der opstå et tomrum i skålen. Det er helt normalt. Men hvis der opstår tomrum i begge skåle, så har du for stor skålstørrelse. Oftest kan man ikke se, om skålen er for stor, hvis man har en vatteret BH på, så mærk efter tomrum ved at presse med fingrene mod skålen.


Fire bryster i stedet for to
Prøv at tage en tætsiddende, tynd bluse på ovenpå din BH. Er overgangen flad fra skålens kant mod dekolletagen? Så har du fået en god størrelse. Hvis der derimod opstår en lille bule ovenover hvert bryst ovenover skålens kant, så har du for lille skålstørrelse. Prøv at gå op i skålstørrelse. Hvis du får du tydelige såkaldte dobbeltbryster, så kan det være nødvendigt at gå flere størrelser op i skål, måske ovenikøbet tre eller fire.

Røde mærker på brysterne
Det er mere almindeligt, at kvinder anvender for lille skål end for stor. Et tydeligt tegn på at skålen er for lille er, hvis bøjlen trykker ind i siden på brystet eller hvis du har røde mærker på brysterne, når du tager BH'en af om aftenen. Bøjlen skal indfange busten og ligge som en vugge rundt om. Den må ikke klemme nogle steder. Hvis den gør det, så må du gå op i skålstørrelse.

”Det er mere almindeligt, at kvinder anvender for lille skål end for stor.”

Tips om at skifte skålstørrelse
Hvis du oplever, at båndet sidder tilpas stramt rundt om kroppen, så har du ikke brug for at ændre båndstørrelse, selvom du hopper op og ned mellem skålstørrelser. Du skal blot gå et bogstav op eller ned i skålstørrelse.

Hvis du derimod har brug for at ændre båndstørrelse (fordi båndet sidder for stramt eller for løst), så må du også ændre skålstørrelse. Skålstørrelsen er altid proportional med båndstørrelsen. Det vil sige, at volumen på en C-skål er forskellig i forskellige båndstørrelser. Volumen på en C-skål i båndstørrelse 70 er således meget mindre end C-skål i båndstørrelse 100.

Følgende eksempler på størrelser har lige stor volumen i skålene: 75E – 80D – 85C – 90B – 95A. For hver båndstørrelse, som du går op, så hop en skålstørrelse ned. Og vice versa.

Eksempel:

  • Har du størrelse 80D og båndet sidder godt, men skålen er for stor? Vælg størrelse 80C.
  • Har du størrelse 80D og båndet sidder godt, men skålen er for lille? Vælg størrelse 80E.
  • Har du størrelse 80D og skålen sidder godt, men båndet er for løst? Vælg størrelse 75E. Så beholder du samme skålvolumen som før.
  • Har du størrelse 80D og skålen sidder godt, men båndet er for stramt? Vælg størrelse 85C. Så beholder du samme skålvolumen som før.
  • Har du størrelse 80D, men bånd og skål er for store, så vælg 75D. Så er du gået en størrelse ned i skålvolumen.
  • Har du størrelse 80D, men bånd og skål er for små, så vælg 85D. Så er du gået en størrelse op i skålvolumen.

Hvis du synes, det virker for indviklet eller du føler dig usikker på din skålstørrelse, så tal med en af vores dygtige rådgivere i vores kundeservice. De er eksperter i at hjælpe med at finde den rigtige BH-størrelse over telefon, chat, mail eller sociale medier - og er tilgængelige 7 dage om ugen. Kontakt dem endelig, uanset hvilke spørgsmål du har om størrelse, pasform, BH-modeller, levering eller hvordan du vælger eller køber en BH.

Tilføj kommentar

Plain text

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.