Dengang du fik en BH hjem, der ikke var, som du havde tænkt dig | Miss Mary of Sweden
Gå til hovedindhold
Refunded Returns

Dengang du fik en BH hjem, der ikke var, som du havde tænkt dig

Vi har sikkert allesammen oplevet det på et tidspunkt. Købt en vare online, fået den hjem og bagefter blevet skuffede, når vi pakkede den op. Størrelsen levede slet ikke op til dine forventninger. Her er vores tips til, hvordan du får en problemfri købsoplevelse, hvordan du bedst forholder dig, hvis det ikke blev, som du havde tænkt dig - og hvordan du kan mindske risikoen for, at det sker igen. 

Det kan opleves besværligt at købe BH online, ikke købet i sig selv, men at finde den rigtige størrelse eller model. Der er så meget at vælge imellem, at det er forståeligt, hvis det ikke bliver rigtigt, hver gang man prøver et nyt mærke. Her er vores guide til, hvordan du får en bedre oplevelse.

”Mange kvinder føler sig lidt usikre på deres BH-størrelse.”

Vi hører ofte fra kunder, der fortæller, at når de er i en fysisk butik, så vælger de blot en BH på må og få; en der ser ud til at være deres størrelse, bedømt på øjemål. Denne usikkerhed kan nemt medføre, at det ikke altid er særlig sjovt at købe BH.

Måske har man tjekket sin størrelse for nogle år siden, men ikke tænkt på, at kroppen har forandret sig siden da. Almindeligvis flytter proportioner og former lidt rundt med alderen uden at det altid kan ses undervejs. Den gamle BH derhjemme kan være nedslidt og hvis man bestiller den størrelse, man plejede at købe, bliver det nemt forkert.

Ups, det er slet ikke, som jeg havde tænkt mig. Hvad gør jeg nu?

Hvis man får en vare hjem, der ikke lever op til ens forventninger, så føler man sig nemt skuffet. Måske hører du til dem, der ikke orker at sende varen retur, men i stedet lægger den i kommodeskuffen, hvor den bliver liggende uden at blive brugt. Eller også returnerer du måske varen uden at få en ny i bytte. Måske vælger du aldrig mere at købe BH på nettet for ikke at risikere at få en forkert vare. Lad være med at gøre noget af de ovenstående. Kontakt os i stedet for.

”Hvis det er forkert, er det nemt at rette.”

Hvis det er forkert, er det nemlig nemt at rette. Det er derfor, vi har vores kundeservice. Måske hører du til dem, der tror, at kundeservice først og fremmest handler om spørgsmål om levering, ordrer og betaling? Hos os er vores kundeservice meget mere end blot disse spørgsmål. Vi satser stærkt på at have verdens bedste kundemodtagelse og service. De giver gode råd og tager sig af dig før, under og efter et køb. Vi prøver at gøre alt for, at du skal blive tilfreds og hjælper dig med at finde en løsning, der passer dig.

Når du kontakter kundeservice

Kontakt os gerne, inden du foretager dit køb, hvis du føler dig usikker på at købe BH online, på din størrelse eller ikke kender til Miss Marys produkter.

Inden du ringer til kundeservice om råd angående størrelse og model, uanset om det er før eller efter et køb, så er det godt at være lidt forberedt:

  • Gennemlæs vores størrelsesguide først.
  • Skriv dine mål ned (omkredsen, hvor busten er størst samt omkredsen under busten) ifølge guidens anvisninger.
  • Undersøg din BH-garderobe derhjemme: Hvilke størrelser og hvilke mærker har du? Hvilken størrelse var din seneste BH og hvordan sidder den?
  • Er det en bestemt stil, du foretrækker? (med bøjle, bøjlefri, rund skål, bomuld, vatteret skål, T-shirt BH etc.)

Vores rådgivere vil guide dig gennem alle trin og for eksempel spørge dig, hvilken størrelse BH, du har på nu og hvordan den sidder. Sammen vil I finde de optimale løsninger til dig.

”Hos Miss Mary er kundeservice meget mere end blot spørgsmål om levering og ordrer”

Hvis vi har anbefalet dig et produkt, som du ikke synes om eller en størrelse, der ikke er rigtig, så løser vi det, så du bliver tilfreds. Kontakt os igen efter din levering.

Du skal ikke beholde din vare, hvis du ikke er helt tilfreds med den. Lad den ikke ligge ubrugt hen i kommodeskuffen. En Miss Mary BH er din tætte ven, du skal kunne føle dig godt tilpas og stole på den. Vi bruger mange timer på at arbejde med pasformen.

  • Du har altid 100 dages returret på alle vores varer.
  • Du kan returnere eller få varen byttet.
  • Vi vil altid gerne have, at du bliver tilfreds og gør alt det vi kan for at yde en så god kundeservice som muligt.

Hvis der er fejl på varen, så kontakt alltid kundeservice før returnering. Reklamationer håndterer vi separat fra almindelige returneringer.

”Vores rådgivere vil guide dig gennem alle trin”

 

Læs gerne interviewet med vores kundeservicechef Ida (se foto ovenfor) om hvordan hun og hendes team arbejder med personlig rådgivning på afstand.

Vores kundeservice er åben 7 dage om ugen og vi er tilgængelige via personlig rådgivning på telefon, mail, chat og sociale medier. I Borås har vi flere fantastiske medarbejdere, der arbejder fuldtid med at sørge for vores kunder. Vi lægger stor vægt på at have veluddannede kundeservicemedarbejdere, fordi vi ved, hvor vigtigt det er at få rigtig hjælp.

”Tøv ikke med at ringe flere gange, hvis der er brug for det. Vi er her for dig”

Eftersom vi taler om bryster og undertøj, har vi valgt kun at have kvindelige medarbejdere i kundeservice, så alle vores kunder altid kan føle sig godt tilpas. Du skal aldrig være bange for at spørge os om hjælp. Det kan dreje sig om alt fra at finde en BH til bryster af forskellig størrelse, bryster der har brug for et ekstra løft eller bryster med ekstra meget løs hud - eller hvis man har brug for hjælp til problemer som at skulderstropperne triller ned eller at bøjlen ikke sidder godt.

Ring blot til os flere gange. Det kan godt kræve flere samtaler at finde den optimale BH og vi er her for dig. Det er vigtigt for din egen oplevelse, at det bliver rigtigt.

Tilføj kommentar

Plain text

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.