ER DET PÅ TIDE AT SIGE FARVEL TIL DIN BH? | Miss Mary of Sweden
Gå til hovedindhold
Refunded Returns

ER DET PÅ TIDE AT SIGE FARVEL TIL DIN BH?

Hvordan ved man, hvornår BH'en er udtjent - og spiller det nogen rolle, om man går rundt med en BH, der er ”for gammel”? Her er 9 tegn på, at du burde smide din BH ud og hvorfor:

Hvor længe en BH holder er et spørgsmål, der meget ofte bliver diskuteret. Der er forskellige svar. Det er afhængig af kvaliteten, hvor godt du passer på den, hvor ofte du anvender den, hvor stor buste du har og hvor tit du ændrer størrelse. Generelt set så plejer man at regne med 1- 2 år, men den kan godt holde længere eller betydeligt kortere end det. Men hvordan ved man, når det er på tide at sige farvel til den? Her er 9 tegn på, at det er på tide.

BH'EN SIDDER IKKE STRAMT TIL, SELVOM  DEN ER SAT PÅ DEN INDERSTE HÆGTE I RYGLUKNINGEN
At gå med en BH, der er for stor i omkredsen, er mere eller mindre det samme som ikke at have BH på. 80 % af støtten kommer fra, hvordan BH'en sidder rundt om din krop. Når du køber en BH, skal den sidde i den yderste hægte. Bagefter kan du gradvist lukke den strammere, efterhånden som BH'en giver sig.

SKULDERSTROPPERNE ÆNDRER LÆNGDE AUTOMATISK
Er du nødt til at forkorte skulderstropperne flere gange i løbet af dagen, fordi de stædigt bliver ved med at blive længere af sig selv? Hvis du ikke er god med nål og tråd og ikke selv kan bytte ring og spænde, så er det på tide at skille sig af med BH'en. Skulderstropperne er der for en årsag: Nemlig for at hjælpe med at give støtte til din buste. Ud af BH'ens samlede støtte, så står skulderstropperne for omkring 20 %.

FARVEN ER FALMET, BH'EN PLETTET OG ELASTIKBÅNDET ER BEGYNDT AT TREVLE
En BH, der engang var hvid, men som nu er falmet og snavset beige, ser overhovedet ikke pæn ud mere. Det gælder også, hvis den har pletter, der ikke går væk i vask. Du går jo ikke rundt med plettet eller falmet tøj, så hvorfor ikke vise dit undertøj samme omtanke? Hvis man føler sig pæn under tøjet, så mærkes det også udenpå. Læs vores plejeråd om, hvordan du forlænger livstiden på din BH her.

BØJLEN ER GÅET I STYKKER ELLER KRYBER UD AF KANALEN
Vi kan ikke anbefale at trække en ødelagt bøjle ud og så anvende BH'en som en bøjlefri BH. En BH med bøjle og en BH uden er konstrueret på forskellige måder - og hvis man trækker bøjlen ud, så kommer den ikke til at give dig samme støtte eller løft. En af de mest almindelige årsager til, at bøjlen går i stykker er, at man har en for lille størrelse på. Hvis du vasker BH'en forkert, så kan bøjlen krybe ud af enden på bøjlebåndet. Her kan du læse om, hvorfor bøjlen går i stykker.

”En af de sikreste måder at ødelægge elasticiteten på er at tørretumble din BH.”

BH'ENS BÅND HAR MISTET ELASTICITETEN
BH'ens rygstykke skal altid være elastisk og spændstigt. Hvis det er blevet strakt så meget, at BH'en sidder løst rundt om din krop, så kan den ikke længere give tilstrækkelig støtte til busten. Hvis båndet helt har mistet elasticiteten - men sidder stramt rundt om kroppen (for eksempel på grund af, at du er gået op i vægt), så er det lige så slemt. Så kan man få gnavsår og mærker. BH-båndet skal være elastisk for at være bekvemt. En af de sikreste måder at ødelægge elastanfibrene, der giver elasticiteten på, er at tørretumble din BH. Følg altid vaskeanvisningen. Hvis BH'en mister sin elasticitet, er der ikke andet at gøre end at skille sig af med BH'en.

BH'EN EFTERLADER GNAVSÅR I HUDEN
Hvis din BH giver gnavsår på huden, så skift straks til en anden BH. En BH skal ikke være et torturinstrument! Man ændrer størrelse og kropsform flere gange i livet end man tror - selvom vægten viser det samme tal. Båndet rundt om kroppen skal sidde tilpas stramt,  men ikke sådan at det skærer ind i huden. Hvis BH'en i øvrigt stadig er god nok, kan du gemme den, til hvis du ændrer vægt senere eller du kan anvende den med en BH-forlænger.

BH'EN GIVER DIG DOBBELTBRYST
Der er stor forskel på, hvordan BH'en slides, hvis man har en A-skål eller en H-skål. Jo større buste, desto mere slitage udsættes skålen for. Det er også kvinder med stor buste, der har sværest ved at finde den rigtige størrelse. Det er så almindeligt, at man går rundt med en for lille skål, så busten vælter ud og der dannes såkaldte dobbeltbryster. Bare fordi en BH sad godt dengang, da du købte den, så betyder det ikke, at den gør det nu. Vi ændrer alle størrelse. Man tænker ikke altid selv på, om det dannes dobbeltbryster, når man tager sin BH på. Men hvis man tager en tætsiddende, hvid T-shirt på over BH'en, så kan det tydeligt ses, hvis der er ”buler” mellem brysterne eller ovenover skålens kant. Hvis det sker, så er det på tide at investere i en BH med større skålstørrelse. Det er ikke kun et spørgsmål om æstetik, busten skal have den rigtige støtte. Hvis busten vælter op over skålens kant, så er der også stor risiko for, at det følsomme brystvæv bliver klemt i skålens side. Sådan kan du se, om du har en forkert størrelse på.

DET ER DEN ENESTE BH, DU EJER OG DEN HAR DU HAFT I FLERE ÅR
Dette er en af de hurtigste måder at slide sin BH ned på. Jo flere BH'er, du ejer og som du kan veksle imelllem, desto mindre slitage bliver de udsat for. Man bør have 4-5 forskellige BH'er, som man kan veksle imellem. Hvis du bare ejer 2 BH'er, som du anvender lige meget, så vil du i løbet af et års tid anvende den samme BH 182 gange! Det er ikke så underligt, BH'en bliver helt nedslidt. Måske er det ikke nødvendigt, at du skiller dig af med BH'en, men sørg for at have flere andre BH'er at veksle imellem. Hvis du kun har fundet én eneste model, der passer dig, så køb flere eksemplarer af den. Anvend helst ikke den samme BH to dage i træk. Tekstilfibrene skal kunne samle sig igen mellem hver brug.

Tilføj kommentar

Plain text

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.