Ordliste | Miss Mary of Sweden
Gå til hovedindhold
Refunded Returns

Ordliste

Miss Mary-undertøj har en del forskellige funktionsdele, der betegnes en smule forskelligt, alt efter hvilken funktion, delene skal have. Nedenfor er der en ordliste, som vi håber kan hjælpe dig til at finde ud af, hvad du søger blandt vores undertøjsdele.

Følgende forklaringer passer på undertøj fra Miss Mary.

BH'er

Bøjle-BH
En bøjle-BH omkredser brystet ved hjælp af en bøjle, der støtter og løfter busten samtidigt med, at den letter trykket på skuldrene. Alternativet til en almindelig bøjle-BH er en BH med en blød bøjle fremstillet af fleksibelt plast, som er blødere og følger kroppen. Der findes bøjle-BH'er både med og uden for.

BH uden bøjle
En BH uden bøjle har støttende stof og snit. Den er behagelig og blød, støtter busten og former naturligt. En BH uden bøjle kan være både med og uden for. En dag-og-nat-BH er af ekstra bløde materialer og er konstrueret sådan, at den også er behagelig, når man sover

T-shirt-BH
En T-shirt-BH har formede skåle uden synlige sømme. Den giver en smuk, glat form, der gør at den passer herligt under tætsiddende tøj. T-shirt-BH'en tilpasser sin form til dit bryst, når du har haft den på lidt. T-shirt-BH'en kan være både med og uden bøjle og med eller uden for.

Minimizer-BH
En minimizer-BH spreder busten og giver en bredere og fladere form for at få busten til at se mindre ud. En minimizer-BH kan være både med og uden bøjle. Den er også egnet til brug som aktivitets-BH.

BH med frontlukning
En BH med frontlukning er nem at tage af og på. Den har ofte en høj ryg eller "bryderryg", som er ideel, hvis man har skrå skuldre, så skulderstropperne ikke glider af skuldrene. Der findes BH'er med frontlukning både med og uden bøjle, med og uden for og også i korte og lange versioner.

Sports-BH
En sports-BH holder busten på plads og støtter under forskellige fysiske aktiviteter, hvor du skal passe ekstra på din buste og ryg samt skuldre og nakke. En sports-BH har også en stabil, støttende konstruktion og fast stof.

Bustier / Lang BH
En bustier, der også kaldes en ekstra lang BH, kan findes i flere forskellige længder, der alle ender over taljen. Den kan være med lukning foran eller bagpå. Bustieren kan være både med og uden bøjle og med eller uden for. Stivere i siderne yder ultimativ støtte for en stor buste.

Balconette-BH
En balconette-BH former og løfter busten nedefra. Det er skåret lige over og har en lav front, hvilket passer perfekt til dybe og lige dekolletager. En balconette-BH har ofte bøjle for at give et fast løft.

Push-up-BH
En push-up-BH løfter busten og presser brysterne sammen fra siderne. Den har for og/eller ekstra puder for at give en flot kavalergang. En push-up-BH er perfekt under tøj med dyb dekolletage.

Stropløs BH/Multifunktions-BH
Der findes multifunktions-BH'er både med og uden for og med eller uden bøjle.  Skulderstropperne er aftagelige og udskiftelige og kan fastgøres som halsstrop, over kors eller helt ude på skuldrene, eller BH'en kan bruges stropløs. En multifunktions-BH er perfekt til alle typer dekolletager.

Torsolette
En torsolette er kortere end et korselet Den når lige ned under taljen og former kroppen ved hjælp af stiverne i siden, som også holder beklædningsstykket på plads. Torsoletten kan være både med og uden bøjle og med eller uden for. Den har ofte aftagelige strømpeholdere.

Korselet
Et korselet er en figurformende åben body. Den kan have forskellige typer skåle og være udstyret med forskellige formende effekter og funktioner. Der findes korseletter både med og uden strømpeholdere og med eller uden bøjle. De udjævner og slanker silhuetten.

Panty-korselet
Et panty-korselet er en mere solid body, som takket være konstruktion og figurformende materialer både løfter og støtter. Et panty-korselet kan have forskellige typer skåle og være udstyret med forskellige formende effekter og funktioner. Der findes panty-korseletter både med og uden strømpeholdere og med eller uden bøjle. De udjævner og slanker silhuetten.

Body/Body-korselet
En bo

Underdele

Trusser
Trusser kan have forskellige benudskæringer og taljehøjder og kan i forskellige grad dække for eller bag. De mest almindelige trusser på markedet er thai, tanga, string, brasiliansk udskæring, mini, midi, maxi, boxer, hipster og shorts. En formende trusse er en dækkende trusse,, der op til taljen og kan være med eller uden ben. Den holder fast, takket være formende materialer, og sommetider også en ekstra forstærkning over maven.

Figurformere
En figurformer kan have forskellige funktioner og forskelligt udseende. Figurformere former mere end almindelige panties, både på grund af deres konstruktion og fastere materiale. Der findes figurformere både med og uden strømpeholdere. Figurformere hjælper med til at give en fast form og udjævne og/eller løfte bagdelen. Benudskæring og taljehøjde afhænger af, hvad der skal kontrolleres, eller hvilken effekt, du vil opnå. Der er forskellige slags figurformere; trusse-figurformere, en panty-figurformer med forskellige benlængder og åbne figurformere.

Korset
Et korset er en åben figurformer, der kontrollerer ved hjælp af flere stivere. Materialerne er faste og figurformende. Der er forskellige længder med eller uden lukning og med eller uden strømpeholdere.

Taljeformere
En taljeformer former og kontrollerer taljen ved hjælp af stivere og et figurformende materiale. Den støtter også en træt ryg. En taljeformer er perfekt at have på over en body for at øge virkningen af en perfekt silhuet.

Badetøj

Badedragter og bikini
Badedragter og bikini sælges om oftest i enhedsstørrelser kombineret med skålstørrelser. Der findes forskellige skåltyper og -konstruktioner. Badedragter er fremstillet af elastiske materialer, som bevarer faconen og ofte har en indvendig figurformer til at forme og kontrollere.