At skabe en BH - Et besøg i Miss Marys Atelier | Miss Mary of Sweden
Gå til hovedindhold
Refunded Returns

At skabe en BH - Et besøg i Miss Marys Atelier

I modsætning til de fleste andre tekstilvirksomheder i Sverige i dag har Miss Mary ikke kun designafdelingen på hovedkontoret, men også prøvesyning. I dagens artikel besøger vi vores BH-atelier, hvor vores team arbejder på at skabe den perfekte pasform til din næste Miss Mary-BH.

Miss Marys atelier ligger midt i tekstilbyen Borås og her vi været altid, lige siden virksomheden blev grundlagt for mere end 60 år siden. På øverste etage i Textile Fashion Center huserer vores personale i et åbent kontorslandskab, hvor lyset skinner herligt ind fra de store tagvinduer. En hel del af lokalerne bruges af vores designafdeling med tilhørende BH-atelier og det er netop, hvad der sker i denne afdeling, som vi vil se lidt nærmere på her.  

Et sneak-peak udefra ind i vores designafdeling på kontoret i Textile Fashion Center i Borås.

Her arbejder vores designere og tilskærere, en prøvesyerske samt en teknisk syerske, som også underviser på Textilhøjskolen i undertøjssyning. Tilsammen har disse kvinder over 120 års værdifuld erfaring i at fremstille BH'er. Der er virkelig brug for deres spidskompetance, fordi BH'er skal designes og fremstilles på en helt speciel måde sammenlignet med de fleste andre slags tøj. I en serie af artikler vil vi fortælle mere om kunsten at fremstille en BH og dele ud af vores erhvervshemmeligheder. Nu drejer det sig om, hvor vigtige roller designet, tilskæreren og prøvesyersken spiller i det hele.

”Designafdelingen har 120 års specialistkompetence indenfor BH-fremstilling”

MAGIEN UD FRA EN DESIGNERS VISION OG EN TILSKÆRERS TEKNIK  
A En designer har ansvar for at have styr på trends og farver, vælger materiale og skaber en sammenhængende kollektion ved at skitsere de enkelte stykker tøj. Valget af materiale er utrolig vigtigt, når det gælder både pasform og hvilken støtte BH'en skal kunne give. Designerens vision udføres bagefter af tilskæreren, som er forbindelsesled mellem design og produktion. Tilskæreren tegner selve mønstret og konstruktionen af BH'en.  

Hos Miss Mary har rollerne som designer og tilskærer tidligere været adskilt, men for nogle år siden blev de integreret. Vores designere arbejder også som tilskærere og har ansvar for hele processen fra skitser til den endelig pasform. Detta betyder, at de tekniske krav, som stilles til vores designere, er omfattende og det er der, deres mangeårige specialistkompetence om BH'er virkelig spiller en rolle.

 ”At fremstille BH'er er et præcisionsarbejde og hver eneste BH kræver nærmest håndspålæggelse.”

I nogle af vores kollektioner har vi benyttet os af en gæstedesigner, som for eksempel da Lars Wallin designede den første kollektion for vores eksklusive undertøjsserie Visionary. Efter at Lars havde skabt designet og valgt materiale, udførte vores tilskærere bagefter mønsterkonstruktionen, havde ansvar for pasform og den måske mest tidskrævende proces i hele kæden; tilpasningen. Hvad indebærer tilpasningen så? 

”Vores designere arbejder også som tilskærere og har ansvar for hele processen fra skitse til endelig pasform.”

Her ser vi Marie-Louise, der arbejder som tilskærer og designer, lave en arbejdstegning på pc.  

 

ET MINUTIØST HÅNDVÆRK

Efter at tilskæreren har lavet mønstret, skal hun tilpasse det, det vil sige tilpasse mønstret til alle de øvrige størrelser, som BH'en skal fremstilles i. Eftersom en BH har dobbelt størrelsessystem (hver omkredsstørrelse har flere skålstørrelser), så resulterer det i, at en BH findes i utroligt mange størrelser i sammenligning med for eksempel en kjole, en jakke eller en undertrøje. Det er faktisk ikke helt usædvanligt, at en BH findes i 75 forskellige størrelser!  

En meget dygtig tilskærer kan tilpasse BH'en, så pasformen bliver lige så god i alle størrelser, uanset om man har små eller store bryster - eller om man er smal eller bred rundt om ryggen. Hun vurderer, om materialet kan holde selv i store størrelser, hvor meget det vil udvide sig, hvis materialet er elastisk og om det er nødvendigt med smallere eller bredere skulderstropper med mere.  

”En meget dygtig tilskærer kan tilpasse en BH, så pasformen bliver lige god i alle størrelser”

Afhængigt af hvordan BH'en er designet, så kan tilpasningen nogle gange gå effektivt og nemt, men af og til viser en del modeller sig at være vældig komplicerede, hvilket kan resultere i, at man må begynde helt forfra igen! I værste fald må man lave det helt om fra starten flere gange. Nogle gange kommer man ud for tilfælde, hvor man har fundet et fantastisk materiale, som man vil bruge i en kommende BH, som man har tegnet og vil bruge i for eksempel en H-skål. Samtidig ved man, at det materiale, man så gerne vil anvende, ikke kan holde til en så stor skålstørrelse. Så har man to muligheder – at beholde materialet, men lave et mindre udvalg af størrelser eller at bevare modellen, men anvende et andet materiale.

”Hvis en BH findes i 75 størrelser, skal der tegnes 2400 mønsterdele"  

En bøjle-BH i standardmodel kan bestå af cirka 35 dele og alle disse dele skal tilpasses til hver størrelse. Hvis en BH findes i 75 størrelser, så indebærer det, at der er 2400 dele, der skal tilpasses. Selvom dette kan gøres i et tilpasningsprogram, så er der intet, som sker automatisk i programmet, hver eneste kurve og mønsterdel skal tegnes manuelt. Det er den mest tidskrævende proces i designafdelingen. Kvalitet tager tid.

”For at have optimal kontrol over pasformen, så udfører vores tilskærere al tilpasning internt”

 

IKKE SOM ALLE ANDRE 
Hvordan man vælger at udføre tilpasning og mønsterkonstruktion er meget forskelligt blandt virksomheder i tøjbranchen. Nogle virksomheder har designere, der udfører arbejdstegninger og bagefter lader de så en ekstern fabrik sørge for mønsterkonstruktionen, tilpasningen og målfortegnelserne. Andre virksomheder designer og tegner selv mønstret i en størrelse, men lader bagefter andre udføre tilpasningen. Det mest almindelige, når det gælder BH'er, er at tilpasningen udføres på hver anden størrelse og at man så lader pc'en udregne forskellen imellem dem. Kvaliteten af tilpasningen er afgørende for, hvor godt en BH vil komme til at sidde i alle størrelser. Der er stor forskel mellem billige mærker og kvalitets-BH'er. Hos Miss Mary tilpasser vi hver eneste størrelse meget omhyggeligt. Det må tage den tid, det tager, for at blive helt rigtigt.

”De nyeste teknikker gør det lettere, men kan aldrig erstatte manuelt arbejde”  

Vi har også valgt at bibeholde hele processen i vores eget BH-atelier, så vi har mest mulig kontrol over alle trin. Vores designere, tilskærere og tekniske syersker arbejder tæt sammen for at sikre, at alt vores tøj virkelig sidder som det skal og er bekvemt at have på i alle størrelser..

Mønstret til en BH er udskåret i hårdt pap og indlæses i pc'en.

PRØVESYNING I ATELIERET I BORÅS
I dag er det meget usædvanligt, at en konfektionsvirksomhed stadigvæk har prøvesyning i Sverige. I 90-erne flyttede mange virksomheder deres prøvesyning til udlandet. Her adskiller Miss Mary sig og det er vi virkelig stolte over! 

En klassisk industrisymaskine, som anvendes til almindelige lige sømme.

Vores BH-atelier i designafdelingen er fuldt udrustet med alle slags maskiner, som kræves for at sy alle specialsømmene på en BH – lige fra almindelig lige søm til fladsøm, fra tretrins zig-zag til fransk overlock, fra dæksøm til paspoleret søm og mange flere. En almindelig BH har cirka 60 sømme og der indgår 65 forskellige arbejdstrin for at sætte alle delene sammen. For eksempel trækkes bøjlen manuelt ind i bøjlebåndet.

”En teknisk syerske som Eivor, der har 20 års erfaring i at sy BH'er, er en uvurderlig ressource for en virksomhed”

Efter at mønstret er tegnet, udskriver tilskæreren mønstret og skærer tøjet til efter mønsterdelene. Tilskæreren laver også en arbejdstegning, dvs planlægger, hvordan de individuelle mønsterdele skal placeres på tøjet, så der anvendes så lidt materiale som muligt. Jo mindre materialespild, desto bedre. I vores atelier syer vores tekniske syersker Eivor og Marie bagefter prøver af alle ny BH-modeller og arbejder sammen med tilskærerne med at justere og forbedre under hele processen. Vi starter med at sy en BH i en B-skål og kontrollerer, at den sidder godt. Bagefter syer vi en C-skål og så videre opad i størrelserne.  

”En eneste BH har cirka 60 sømme og der indgår 65 forskellige arbejdstrin i at sætte alle delene sammen”

KUNSTEN AT VIDE, AT BH'EN SIDDER RIGTIGT 
For at en BH skal få optimal pasform, så er det ikke tilstrækkeligt at prøve på en gine. Vi er nødt til at teste den på en rigtig krop, så vi kan se, hvordan den sidder og føles at have på samt hvordan den fungerer i bevægelse. Derfor indkalder vi kvinder i forskellige størrelser til at komme til vores atelier til prøvning. Ofte må vi sy en model om flere gange efter prøvning, for at få den til at sidde helt perfekt på alle måder. Når man tilpasser mellem små og store skåle, er der store forskelle undervejs. En B-skål og en H-skål stiller meget forskellige krav til konstruktion og materiale.  

For at få alt til at fungere så godt som muligt, må alle i designafdelingen arbejde utrolig tæt sammen. Alle er afhængige af hinanden og af testgruppen af kvinder. Det er også vigtigt, at tilskærerne synkroniserer deres arbejde indbyrdes og befinder sig nogenlunde lige langt, så når testmodellerne ankommer til atelieret, så er der flere BH-modeller fra kollektionen parate til at prøve. Hele denne proces frem og tilbage foregår over lang tid.

”Vi har finslebet og testet vores metode og designproces i over 60 år”

Når vi har BH-modellerne klar i alle størrelser, sender vi et perfekt, helt præcist syet eksemplar i en bestemt størrelse samt mønster og beskrivelse til vores fabrik. Når et eksemplar af hver størrelse er syet, tager en teknisk syerske sammen med vores materialeindkøber og kvalitetstekniker derhen for at gennemgå alle prøverne sammen med vores kolleger på fabrikken. Alle størrelser afprøves og måles for at se, om de stemmer overens med målfortegnelserne og ikke afviger fra dem. Dette er meget vigtigt, fordi vores produkter sælges online. Kunden skal kunne stole på størrelsesfortegnelserne.

Når vi afprøver endnu en gang i denne omgang, så får vi mulighed for at sikre os, at det stykke tøj, du får hjem, bliver helt rigtigt. Det er faktisk sket, at vi har stoppet visse BH-modeller og udskudt dem til næste lancering af en kollektion, fordi vi gerne ville nå at arbejde endnu mere med pasformen.  

…OG HVAD SKER DER SÅ BAGEFTER?  
Flere afprøvninger og målinger er ikke tilstrækkeligt. For at sikre os, at det er den bedste kvalitet, bruger vi et testpanel med et dusin kvinder, der skal bruge og afprøve et syet prøveeksemplar i flere uger, så vi kan være sikre på, at materialet holder og f.eks. ikke bliver fnuldret eller grimt - eller at BH'en ikke gnaver eller bliver skæv.  

”Et testpanel afprøver altid en BH, inden den sættes i produktion.”

Vi prøver også at vaske BH'en mange gange. Derefter gennemgår vi, hvad alle syntes om alle BH-modeller på et afsluttende kollektionsmøde. Vi foretager eventuelle sidste ændringer, inden vi trykker på knappen for at sætte hele produktionen i gang.

Hver eneste Miss Mary BH-model, du har købt i de seneste år, er gået igennem disse kvinders hænder. Fra venstre Anne (designer/tilskærer), Marie-Louise (designer/tilskærer), Eivor (teknisk syerske), Marie (teknisk syerske), Ing-Marie (designer/tilskærer).

Gennem denne designproces, som vi har finslebet gennem mere end 60 år, har vi udviklet en metode, som gør, at vi har formindsket fejlmarginalen så meget, at det bare kører. For os er kvalitet mere end blot et ord, vi siger for at det skal lyde godt. Vi har integreret det i hele fremstillingsprocessen. Det er ikke for ingenting, at vi har valgt at have så mange trin og stadigvæk udfører tilpasning og prøvesyning i Borås. Men selvfølgelig er ingen helt perfekt, så hvis du engang skulle opdage, at du ikke er tilfreds med dit Miss Mary produkt, så kontakt endelig vores kundeservice, så vi får mulighed for at hjælpe dig. Du har altid 100 dages bytteret og pengene tilbage. Al tilbagemelding og feedback, både ris og ros, hjælper os med at skabe den perfekte BH til dig.  

I fremtidige artikler vil vi berette mere om selve processen og hvordan vi konstruerer en BH, så kom snart tilbage og se på vores blog igen. Skriv gerne i kommentarfeltet, om der er noget, du altid gerne har villet vide om undertøj og som du ønsker, vi skal tage op i vores blog. Vi ses snart igen.

Kommentarer

Julie Joy (ikke efterprøvet)

I have a very heavy large bust , so what style would you advise

Annica Svensson

Hi Julie

I don't know if you prefer your bra to be non-wired or underwired bra or if you have any other preferences, but send us an email at contact@missmary.eu and we will make sure to help you find a perfect style for you.

Annica / Miss Mary 

 

Tilføj kommentar

Plain text

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.