Tager du din BH rigtigt på? | Miss Mary of Sweden
Gå til hovedindhold
Refunded Returns

Tager du din BH rigtigt på?

Måden, du tager din BH på, påvirker hvordan den føles og kommer til at sidde resten af dagen. Følg vores enkle trin til at få en behagelig og perfekt pasform.

Der er to forskellige måder at tage en almindelig BH med ryglukning på. Vi vil anbefale ikke at lukke den først og bagefter trække den over hovedet. Der er en årsag til, at lukningen er dér - og det bliver meget trangt at trække en lukket BH over hovedet, især hvis man har en større buste. Visse BH-modeller er dog fremstillet til at blive trukket over hovedet, men det er oftest elastiske braletter eller sports-BH'er, der beregnet til at sidde stramt.

Alternativ 1: Tag din BH på fra forsiden

Start med at placere BH-skålene over dine bryster og stik så armene ind i skulderstropperne. Tag bagefter fast i enderne for at lukke BH'en i ryggen ved at hægte dem sammen. Dette kan være lidt besværligt at gøre, men er blot en vanesag. Men hvis du har smerter eller stivhed i leddene, kan det være svært at nå. Så er den næste metode nemmere.



Stik først armene ind og luk derefter BH'en i ryggen.

Alternativ 2: Tag din BH på bagfra og frem

Tag din BH på bagfra og frem, det vil sige med BH'ens skåle i ryggen, så du kan lukke BH'en under busten. Drej derefter BH'en rundt, indtil den vender den rigtige vej og stik armene ind i skulderstropperne. Hvis du anvender bøjle-BH, så husk ikke at vende BH'en den forkerte vej med skulderstropperne nedad. Så er du nemlig nødt til at vende BH'en og det slider på bøjlen.

Alternativ 3: Frontlukning

Hvis din BH har frontlukning, så tager du den på, som om det var en vest ved først at stikke armene i skulderstropperne og så lukke bagefter. Det er nemmest at lukke hægterne nedefra og op. Det kan være lidt besværligt, hvis man har en større buste, for så kan man ikke se den nederste hægte. Men det er også noget, man kan øve sig på. De fleste oplever, at BH'er med frontlukning er nemme og hurtige at tage på, fordi man slipper for at gøre vridende bevægelser. Årsagen til, at der ikke fremstilles flere BH'er med frontlukning er, at man ikke kan regulere lukningen i bredden. BH'er med ryglukning har en bred lukning med tre hægter. Det gør, at man kan anvende BH'en længere, efterhånden som den bliver ældre og udvider sig. Eftersom selve lukningen sidder mellem brysterne på en BH med frontlukning, kan man ikke gøre åbningen bredere uden at brysternes placering påvirkes.


Sådan ordner du pasformen, når du har taget BH'en på

TRIN 1: Justér skulderstropperne

Efter du har taget BH'en på, så kontrollér, hvordan skulderstropperne sidder og hvordan de føles mod kroppen. Gennemgå følgende trin:

  • De skal ikke skære ind i skuldrene, men de skal heller ikke trille ned, når du bevæger dig.
  • Hvis skulderstropperne er strammet tilpas, så skal du kunne få en fingerspids ind mellem skulderen og skulderstroppen uden besvær.
  • Stræk armene op. Klemmer båndet under busten i brystvævet? Så er skulderstropperne for korte (eller båndstørrelsen er for stor).
  • Hvis de er for løse, så kommer BH'en ikke til at sidde godt, især ikke hvis skålen er vatteret.
  • Hvis skulderstropperne er for korte eller for lange, så tag din BH af og justér længden. Det kan være nødvendigt at gøre dette trin flere gange, indtil du mærker, at du har fået den rigtige længde på skulderstropperne.


Justér altid skulderstropperne, så de ikke sidder for løst.

TRIN 2: Gør Scoop & Swoop- bevægelsen

Nu er det tid til at skovle brysterne ind i skålen. Man glemmer ofte dette trin, men det gør ualmindelig stor forskel på, hvordan BH'en kommer til at sidde og hvordan den mærkes at have på. Sæt højre hånd ind i venstre skåls yderside og lav en fejende bevægelse, så du fejer brystet mod midten og opad. Bagefter gør du det samme på den anden side, det vil sige med venstre hånd i højre skål.

TRIN 3: Bøj dig fremover

Stå op og bøj dig fremover Bevæg armene frem og tilbage og ryst lidt med busten. Hvis du laver Scoop & Swoop rigtigt, så bør brysterne ikke flytte sig. Hvis brysterne triller ud, så har du for lille skål. Hvis der opstår et tomrum mellem busten og skålen, så er skålen for stor.


Når du bøjer dig fremover, så skal der ikke opstå et tomrum mellem skål og bryst.

Oplever du, at BH'er er besværlige - eller har du aldrig fundet en BH, der føles rigtig eller sidder godt? Du ved vel, at hos Miss Mary får du personlig service 7 dage om ugen over telefon, mail eller chat. Vores venlige kundeservice er eksperter i at give råd til kvinder, som de aldrig har mødt i virkeligheden. Ingen spørgsmål er for store eller små.

Tilføj kommentar

Plain text

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.