Er dette virkelig sandt? Myter og sandheder om BH'ER

3 Dec 2021 8:00 AM
Annica Svensson

Er det virkelig rigtigt, at 8 ud af 10 kvinder går med forkert størrelse? Bliver brysterne slappe, hvis man ikke går med BH? Eller er det egentligt det modsatte? Altså at BH'en gør dem mindre faste? Myter og rygter om den elskede og omstridte BH er mange og stædige. Vi kigger nærmere på hvad, der er sandt og hvad, der er falsk.


Myte eller fakta – 80 % af alle kvinder går med forkert BH-størrelse.


Du har sikkert hørt mange gange, at 80 % af alle kvinder går med forkert BH-størrelse. Det citeres flittigt af de fleste BH-mærker samt i medierne. Kilden er en undersøgelse af Kanhai and Hagg fra 1999. Det er siden blevet bekræftet i andre undersøgelser fra 2002 af Greenbaum, Heslop, Morris, Dunn samt fra 2008 af Cameron and Fitzgerald. Den sidstnævnte undersøgelse kom også frem til, at 70 % går med for lille størrelse og 10 % med for stor størrelse. Dog er studierne udført på et lille antal kvinder. I disse tider er det mere tvivlsomt, om så mange kvinder virkelig går med forkert BH-størrelse. Det skyldes, at der er mere tilgængelig information og det er lettere at finde et større udvalg af størrelser i butikker og på nettet.


Sandt eller falsk: Det passede engang.

Mange er usikre på deres BH-størrelse, men at der er så mange som 80 %, er usikkert. Kvinderne på billedet har vi derimod givet deres rigtige størrelse på.


Myte eller fakta - D eller DD-skål er til kæmpestore bryster.


Op til 1990'erne gik de fleste storbarmede kvinder med for lille skål, fordi det var svært at finde en BH med større skålstørrelse end D. Derfor tolkede de fleste det til, at D-skål stod for en vældig stor buste, fordi den helt enkelt var den største størrelse. I dag findes der betydeligt større skålstørrelser, men det er ikke sådan, at kvinder har fået større (naturlige) bryster de senere 30 år. Skålstørrelsen i sig selv siger egentligt ikke særlig meget. Den er proportionel med båndstørrelsen. Volumen på busten på en 100 F-skål er betydeligt større end volumen på en 75F. 80D er lige så stor som 90B. Læs mere her om forholdet mellem skål- og båndstørrelse.


Sandt eller falsk: Falsk.

Modellen til venstre har en 85 E på, mens modellen til højre har en 75C på. Begge to har en uvatteret skål på.


Myte eller fakta - Busten ser større ud, hvis man anvender en vatteret skål.


En vatteret skål skal ikke forveksles med en push-up BH, som har en pude i skålen, der gør, at busten trykkes op og også øger dens omfang. Standardvattering i de fleste vatterede skåle på markedet i dag er omkring 3 mm tyk. Dette gælder også hos os på Miss Mary. Vatteringen er der ikke for at gøre busten større, men snarere for at omforme den. Hvis man har en vatteret skål, dvs. en såkaldt contour-BH, så bibeholdes formen, selv når man ligger ned på ryggen. Det kan ovenikøbet ske, at en vatteret skål får ens bryster til at føles mindre, hvis man har stor barm, eftersom vatteringen ikke er elastisk og skålen samler busten sammen. Hvis man har en mere flad buste - eller hvis man har bryster i forskellig størrelse, så kan en vatteret skål føles som en større størrelse, eftersom den beholder formen, selv om der opstår et tomrum i skålen.


Sandt eller falsk: Falsk.

En vatteret skål øger ikke størrelsen på brystet. På billedet har McCallah vores BH JOY på.


Myte eller fakta – En hvid BH ses mindst under hvidt tøj.


Hvidt, beige og sort undertøj er det, der sælges mest. Hvidt giver et frisk indtryk, men det ses mere under lyst tøj end hvis du har for eksempel cerise eller blåt undertøj på. Hvis du ikke har meget lys hud, så er beige og brunt (eller det, der ligger nærmest din egen hudtone) mere diskret under hvidt, tyndt tøj, fordi de skaber mindre konstrast. Hvad mange ikke ved er, at rødt undertøj næsten er helt usynligt under en hvid skjorte, uanset hudfarve.


Sandt eller falsk: Falsk.

Hemmeligheden er: Farven rød er den, der ses mindst under hvidt tøj, uanset hudfarve. På billedet har Armanda BH'en ROSE på.


Myte eller fakta – En bøjle-BH er ubehagelig.


Dette er hverken sandt eller falsk. Det er helt individuelt, hvad man synes, men generelt plejer de, der ikke kan lide bøjle-BH at anvende forkert størrelse. Hvis du anvender du en BH med bøjle, er det endnu vigtigere, at du har den rigtige størrelse. Fordi bøjlen ikke er elastisk, er man mere fleksibel med en bøjlefri BH. Hvis skålen er for lille, kommer bøjlen til at klemme brystvævet. Hvis du har for lille omkreds på BH'en, kan bøjlen trykke ind i ribbenene under busten. Hvis du har for stor omkreds, så flytter BH'en sig, og så kan brystvævet glide under bøjlen og forårsage ubehag. Lidt afhængig af formen på dit brysts kurve, så kan en høj bøjle trykke ind i brystets kurve, så vælg en BH med lavere bøjle. Læs mere her om hvordan, du får en bøjle-BH til at sidde behageligt.


Sandt eller falsk: Det afhænger af, om du har den rigtige størrelse.

Med en velsiddende bøjle-BH skal du kunne bevæge dig uhindret og den skal ikke klemme nogle steder


Myte eller fakta - Minimizer passer kun til store bryster.


Oftest tager skjorter ikke hensyn til, om man har en større buste eller smallere talje - og derfor kan det godt gabe mellem knapperne over busten. Så er Minimizer perfekt at have på under. Skålen på en minimizer har en fladere og bredere skål, der fordeler brystvævet over et større areal, så den ikke bliver lige så fremskudt (det vil sige, den ser mindre ud i profil). Når man tænker på minimizers, tænker man ofte på storbarmede kvinder, men faktum er, at minimizers også er optimale, hvis man har naturligt brede og flade bryster, også selvom man ”kun” har en B-skål. Minimizer drejer sig om form og ikke om størrelse.


Sandt eller falsk: Falsk.


Myte eller fakta - BH'er i syntetiske fibre er varme og ubehagelige.


Det er velkendt, at naturmaterialet bomuld er åndbart og føles køligt. Det er et populært og fremragende materiale at anvende til undertøj takket være dets slidstærkhed, bløde fornemmelse og åndbarhed. De fleste elsker at have bomuldstrusser på. Ulempen med bomuld er, at det ikke har særligt god elasticitet og ikke holder formen (man kan for eksempel ikke formpresse bomuld til en T-shirt BH). Derfor skal en bomulds-BH altid indeholde en vis del syntetiske fibre. Bomuld binder også fugt. Det gør, at hvis du sveder i bomuldstøj, så føles det vådt. Derfor fremstilles for eksempel sports-BH'er ikke af bomuld.

Alexandra har BH'en STAY FRESH på med skåle i funktionsmaterialet Keep Fresh. Det er et specialudviklet syntetisk materiale, der er fugtafledande og åndbart. Derfor opleves det ikke lige så varmt som andre typer af stoffer.


De mest velegnede fibre at anvende, hvis det er varmt og man sveder meget, for eksempel ved træning eller overgangsalder, er materialer af de syntetiske fibre polyamid. Polyamid er det stærkeste af alle råtekstilfibre og det er meget mere elastisk end bomuld og andre naturfibre. Præcis som bomuldsfibre er polyamid blødt mod huden og åndbart, men til forskel fra bomuld, så har de høj resistens mod fugt og hudfedt, de krymper ikke, krøller sjældent og er farvefaste.


Materialerne WinCool og Keep Fresh, som vi på Miss Mary anvender til flere af vores mest sælgende modeller, er to forskellige udførelser med polyamidfibre som base. Keep Fresh, som vi bl.a. anvender i sports-BH'en Exhale og den mest sælgende Stay Fresh , er åndbart og føles som en anden hud.


Når man fremstiller materialet WinCool fra vores Cool Sensation serie , så har man blandet kølende mineraler ind i tekstilfibrene, inden man væver selve stoffet. Resultatet bliver et fugtafvisende, smidigt materiale, der køler huden 1-2 grader.


Så nej, det er ikke varmt og ubehageligt med alle syntiske fibre. Det findes mange undtagelser. Læs gerne vores udførlige produktbeskrivelser, hvis du overvejer, om en bestemt BH er noget for dig. Læs mere om det i vores materialeguide til undertøj


Sandt eller falsk: Det afhænger af hvilke syntestiske fibre, du anvender.

McCallah har COOL SENSATION trusser og undertrøje i funktionsmaterialet Win Cool på.


Myte eller fakta – Brysterne bliver slappere, hvis man jævnligt går med BH.


Brystptose, det vil sige en slappere buste, blandt kvinder er meget almindeligt forekommende og helt naturligt. Ptose indebærer helt enkelt, at brystvorterne og størstedelen af brystkirtelvævet sidder længere nede end den nederste brystlinje (der hvor bøjlen sidder på en BH under brystet). Det er genetisk hvilken form og størrelse, dine bryster har. BH'en påvirker ikke fastheden, størrelsen eller omformer brysterne. Når man går gennem klimakteriet, bliver brysterne blødere, fordi brystvævet erstattes med fedt. Men dette har intet at gøre med din BH og sker uanset om du aldrig har gået med BH hele livet - eller om du anvendt BH hver dag, siden du var 12. En BH er til for at øge komforten. Mange kvinder synes ikke, at det er behageligt, når brysterne ”hopper rundt”, når man bevæger sig og ikke har BH på. Hvis man har en større buste, så gør en BH stor forskel ved at aflaste skuldre og ryg. Når alt kommer til alt, så er det op til dig, om du vil anvende BH eller ej.


Sandt eller falsk: FALSK


Som det kan ses, så er der mange påstande om BH'er og brug af BH - og dette var bare få af dem. Hvis du har tænkt på nogle påstande, som du hørt om BH'er, men er usikker på, om det er sandt eller ej, så skriv gerne en kommentar nedenfor. Så ser vi grundigt på emnet i en kommende artikel.

You may also like