Myte eller fakta: kan bøjle-bh'er øge risiko for brystkræft?

20 Apr 2021 7:41 AM
Annica Svensson

Med jævne mellemrum florerer der rygter i pressen og på de sociale medier om, at anvendelse af BH og især bøjle-BH kan forårsage brystkræft. Vi undersøger, hvordan det egentligt står til og hvad forskningen viser.


Lige siden 90'erne er der af og til dukket artikler op i medierne og de sociale medier om, at anvendelse af BH eller BH med bøjle kan være en bidragende årsag til brystkræft. Det siges blandt andet, at kvinder, der anvender BH mere end 12 timer om dagen, løber en større risiko for at få brystkræft sammelignet med kvinder, der ikke anvender BH. Desuden at bøjle-BH'er hindrer cirkulation og uddræning af de giftstoffer, som lymfesystemet forsøger at transportere væk. Af og til får vi forespørgsler fra urolige kunder og vi vil derfor sørge for at tjekke, hvordan det egentligt står til og henvise til aktuel forskning, der er foretaget indenfor området.


Forskningsstudie fra 2014
I 2014 publicerede ”Cancer Epidemiology, Biomarkers & Prevention” et amerikansk forskningsstudie “Bra Wearing Not Associated with Breast Cancer Risk: A Population-Based Case–Control Study” der undersøgte sammenhængen mellem anvendelse af BH og risiko for brystkræft blandt kvinder. Dette forskningsstudie er det største, der er foretaget indenfor området BH og brystkræft. I indledningen til rapporten skriver forskerne, at de foretog undersøgelsen netop med henblik på de rapporter i medierne, der hævder, at anvendelsen af BH hindrer cirkulationen og dræning i lymfesystemet og dermed påvirker disses evne til at transportere giftstoffer og affaldsprodukter væk.


Kvinder mellem 55–74 år, der har overstået klimakteriet, blev undersøgt angående deres BH-vaner gennem livet. 1044 kvinder, der var blevet diagnosticeret med to typer af brystkræft (IDC og ILC) og en kontrolgruppe med 469 kvinder, der ikke havde eller havde haft brystkræft, deltog i undersøgelsen.


”Ingen aspekter af anvendelse af BH kan forbindes med øget risiko for brystkræft.”


Resultatet viste, at ingen aspekter af anvendelse af BH kan forbindes med øget risiko for brystkræft. Dette inkluderer blandt andet:


• Bryststørrelse (skålstørrelse A, B, C, D eller større).
• Antal timer man anvender BH per dag i gennemsnit.
• BH med bøjle.
• Hvilken alder man først begyndte at anvende BH (12 år eller yngre, 13–15 år, 15 år eller ældre).


Ingen af faktorerne giver øget risiko for brystkræft.


Tidligere studier indenfor området


I resultatet af rapporten skriver de, at deres resultat er i overensstemmelse med et tidligere forskningsstudie fra 1991, der blev publiceret i ”European Journal of Cancer and Oncology”. I det tidligere studie, der også blev foretaget på kvinder, der havde passeret klimakteriet, var kvinderne, der deltog i undersøgelsen, dog kun blevet klassificeret som anvendere af BH eller ikke-anvendere af BH. Studiet tog ikke hensyn til hvilken type af BH (bøjle / bøjlefri), som kvinderne anvendte eller hvor lang tid, de havde BH på per dag.


Det tog hensyn til skålstørrelse og skriver, at af de kvinder, der ikke bærer BH, løber halvdelen en risiko for at få brystkræft sammenlignet med de kvinder, der bærer BH. Dette skyldes dog, at kvinderne, der ikke bar BH, var slankere og havde mindre bryststørrelse. Blandt de kvinder, der anvendte BH, var det dem med større bryster, der løb en risiko for brystkræft, men dette skyldtes ifølge studiet kraftig overvægt, ikke fordi de anvendte BH. Så du kan trygt fortsætte med at anvende den BH, som du foretrækker.


Hvis du føler dig usikker eller urolig for, hvor stor risikoen er for at du får eller om du har brystkræft, så kontakt din læge eller anden specialist. Det er godt at vide, hvad kan øge eller mindske risikoen for brystkræft. Der er mange faktorer, der kan påvirke det, men hvorvidt du anvender BH eller ej, har ingen påvirkning.


Men vi synes, at det er vigtigt, at du anvender den rigtige størrelse BH for din egen komforts skyld. Hvis du er usikker på, hvilken størrelse der er rigtig for dig, så kan du se i vores størrelsesguide eller kontakte vores kundeservice. Så hjælper de dig med at udregne din BH-størrelse.


Kilder:
Lu Chen, Kathleen E. Malone, and Christopher I. Li. “Bra Wearing Not Associated with Breast Cancer Risk: A Population-Based Case–Control Study.” Cancer Epidemiology, Biomarkers & Prevention, September 2014, Volume 23 Nummer 10. Læs forskningsartiklen her: https://aacrjournals.org/cebp/article/23/10/2181/14193/Bra-Wearing-Not-Associated-with-Breast-Cancer-Risk


Hsieh CC, Trichopoulos D. “Breast size, handedness and breast cancer risk”. European Journal of Cancer and Oncology 1991;27:131–5. Læs forskningsartiklen her: https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/027753799190469T


https://www.center4research.org/can-wearing-bra-cause-breast-cancer/

You may also like